Anmeldelse: Sumpbaronens Rejse af Christina E. Ebbesen

Da jeg overhørte samtalen om en dansk fantasy roman som min kollega havde forlaget Ulven og Uglen blev jeg interesseret. En dansk fantasy med et menneske og en elver i hovedrollerne og elveren er homeseksuel. Det lød nyt og spændende! Jeg har aldrig læst en fantasy af en dansk forfatter og blev meget nysgerrig på, om det ville vække samme interesse hos mig som de engelsksprogede. Da der blev tilbudt et læseeksemplar til vores boghandel stod jeg ved siden af og nikkede voldsomt. En uges tid efter, stod jeg med Sumpbaronens Rejse i hånden og tonsede hjem på cyklen for at komme i gang med at læse. Og jeg blev ikke skuffet. Sumpbaronens Rejse er underholdende, velskrevet og holder en fanget med sin historie. Mit største problem med bogen er, at jeg nu skal vente længe på den næste. Sumpbaronens Rejse er nemlig kun første bog og ender på lidt af en clifhanger.

Sumpbaronens Rejse er opbygget som et klassisk eventyr: en ung mand rejser ud for at deltage i en turnering med mange prøver, for til sidst at vinde prinsessens hånd. På sin færd møder han en fremmed mand, som bliver hans ven og væbner, og sammen må de grueligt meget igennem, men det opbygger deres venskab og udvider deres horisont.

Gavin, Sumpbaronen, er den eneste dreng ud af en søskeneflok på 7 og den yngste. Som manden i familien efter forældrenes død, er det ham som arver lenet og skal sørge for søstrenes fremtid. Han deltager i turneringen som at vinde prinsesse Isoldes hånd, men han har ikke de store forhåbninger om at gennemføre konkurrencen. På samme tid er elveren Rubin/Robin flygtet fra sin grusomme forlovede Damian som piskede, voldtog og holdte Robin som fange i 4 år. Robin prøver at skjule sig for menneskene da de må fange og tage ham som slave hvis de opdager at han er en fri elver. Skæbnen blander sig, Gavin møder Robin ved et tilfælde, og Robin hjælper Gavin som er meget fuld. Gavin påråber at elveren er hans bedste ven, og da Gavins væbner Edgar brækker benet i et overfald, træder Robin til og bliver Gavins nye væbner i turneringen, dog mest fordi Robin har brug for et menneske for at slippe ud af elverfjendtlige Karbon. På deres rejse sammen skal det umage par ikke kun overvinde hinandens forskelle og hemmeligheder, de skal også overvinde de prøvelser som turneringen indeholder samt snyderi og overfald arrangeret af Gavins ærkerival Erek.

Jeg må sige, at jeg er virkelig positivt overrasket over bogen. Jeg har læst en del fantasy, så der skal lidt ekstra til at få mig på krogen, men Sumpbaronens Rejse fangene min opmærksomhed og min tid. Jeg glædede mig til at hive bogen frem. Det er et virkelig spændende og omfattende univers Christina E. Ebbesen har skabt og der er tænkt på mange detaljer i forhold til de forskellige racer, deres leveveje, religion og tro, skikke og kultur, og hele historien om hvorfor deres verden er som den er. Og det er vildt fedt. Det eneste minus er, at den svinger ret ungt og at der er mange gentagelser af samme plotstruktur fx hver gang Gavin og Robin er på vej ind til en by, bliver der kastet sten efter Robin, Gavin må tage baronkappen på og skælde ud. Det sker en 5-6 gange i bogen, og det bliver ret forudsigeligt. Jeg glæder mig dog meget til, at læse flere bøger om Gavin og Robin.

Sumpbaronens Rejse for 4 ud af 5 stjerner fra mig.

 

*Bogen er modtaget som læseeksemplar fra forlaget (gratis) til den boghandel jeg arbejder i. Jeg har derfor ikke selv købt og betalt bogen, men det påvirker ikke min mening om bogen.

Advertisement

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.